Chokolade- og karamelkage fra New Zealand

Bund:
125 g smør
140 g mel
140 g brun farin
50 g kokosmel

Karamel:
1 ds sødet, kondenseret mælk
65 g ahorn- eller lys sirup, 3 spsk
et nip salt
30 g smør

Chokoladelag:
125 g mørk (eller mælke-) chokolade
25 g smør

Smelt smør og bland med farin, kokos og mel. Rør det grundigt sammen.

Tryk dejen ud i et fad på ca 20×20 cm.

Bag bunden ca.14 min. ved 175 gr. til den er lysebrun.

Mens bunden bages, laves karamellen. Bland den kondenserede mælk, salt, smør og sirup. Lad det koge op under omrøring, og lad det stå på varmen uden helt at koge i ca. 10 minutter, så det bliver lidt tykkere og en anelse mørkere.

Når bunden er bagt, hældes karamellen på bunden og bages 10-12 minutter, eller til karamellen er fast og gylden.

Lad kagen køle helt af.

Hak chokoladen. Smelt smør og rør chokolade i. Overtræk kagen med chokolade.

Lad kagen sætte sig - gerne natten over. Skær kagen ud i små firkanter.

Tips: kan fryses