ca. 15 stk.
125 g mel
100 g smør/margarine
1 spsk isvand
Creme:
200 g smør
100 g flormelis
1-2 tsk vanillesukker
1 æggeblomme
1-2 spsk kakao
Glasur og pynt:
ca. 75 g flormelis
½ spsk rom eller cognac
æggehvide
kandiserede blomster
Hak mel og kolst smør til en smågrynet masse, saml dejen med iskoldt vand og ælt den let og hurtigt igennem. Læg den koldt min 1 time.
Skær smør til cremen i skiver i en skål og lad det stå ved køkkentemperatur til det er let blødgjort. Rør smør luftigt og smidigt med sigtet flormelis og rør derefter vanillesukker, æggeblomme og kakao i.
Form dejen til en rulle og skær skiver på knapt ½ cm tykkelse med en skarp kniv. Læg dem på en plade med bagepapir og bag kagerne midterst eller næstøverst 6-8 min ved 200 gr til de er let gyldne.
Tag dem forsigtigt af med en bred paletkniv og læg dem til afkøling på koldt, plant underlag.
Overtræk halvdelen af de kolde kager med glasur rørt af sigtet flormelis, rom/cognac og en smule rå æggehvide. Glasuren skal være ret tyk og blive ugennemsigtig efter påsmøring. Sæt små kandiserede violer, mimoser eller anden kagepynt fast i glasuren før den stivner helt. Læg kagerne sammen to og to med chokoladecreme.
Tips.
Kagerne skal først samles, når de skal spises.
Før sammenlægning kan kagerne opbevaes i kagedåse.
Mørdej kan fryses eller ligge et par uger på køl.
I stedet for smørcreme kan man røre en creme af 200 g blød nougat, 1 æggeblomme og 100 g sigtet flormelis. Stil cremen køligt til den skal bruges