Baklava + Baklava-ruller

Fillo:
350 g mel
½ tsk salt
1,5 spsk olivenolie
ca. 2 dl vand
Fyld:
300 g valnøddekerner
85 g sukker
1 tsk kanel
½ tsk stødt nellike
reven skal af ½ citron
150 g smør til pensling
Sirup:
230 g sukker
2 dl vand
1 spsk citronsaft
evt 1 spsk orangeblomstvand

Fillo:
Bland mel og salt og tilsæt olie. Tilsæt vand lidt efter lidt og ælt til dejen er smidig og elastisk.
Del dejen i 8 lige store kugler. Lad hvile på køl ca. 1 time.
rul hver kugle ud på meldrysset bord. Rul og træk med hænderne til dejen er så tyndt udrullet som muligt og passer til bradepanden.
Læg dejpladerne oven på hinanden med fedtskyende papir imellem. Læg et fugtigt klæde over og lad hvile ca. 1 time.
Fyld:
Hak valnødder og bland med sukker, kanel, nellike og citronskal.
Smelt 150 g smør til pensling.
Pensl bradepanden med smør. Læg en plade fillo i bunden, pensl med smør, læg endnu en plade fillo, pensl med smør og fordel 1/3 af fyldet på dejen. Så igen en plade fillo, pensl med smør, en plade fille, pensl med smør og endnu et lav fyld....osv og slut af med to plader fillo.
Skær baklavaen igennem med en skarp kniv i tern på 4 x 4 cm.
Bag ved 180 gr. 30 min. Sæt varmen op til 225 gr og bag videre 15 min. til kagerne er let gyldne.
Kog sukker, vand og citronsaft for svag varme til det bliver tykt. Tilsæt evt orangeblomstvand. Køl lidt af og hæld den over den varme baklava straks den tages ud af ovnen.
Køl helt af inden servering.

Kan også laves som Baklava-ruller:
75 g smør til pensling
Fyld:
300 g valnøddekerner
100 g smør
85 g sukker
1 tsk kanel
½ tsk stødt nellike
reven skal af ½ citron
Sirup:
45 g honning
85 g sukker
1 dl vand
1 spsk citronsaft
Lav dej som til almindelige baklava.
Rør smør og sukker sammen til fyld. Tilsæt hk vanødder, kanel, nellike og citronskal.
Smelt smør til pensling
Læg fillopladerne oven på hinanden to og to. Pensl med smeltet smør mellem lagene.
Pensl de 4 dobbelte dejplader med det sidste smør og fordel fyldet i en stribe langs midten af hver pladr. Rul dem sammen om fyldet.
Bag rullerne midt i ovnen ved 225 gr ca. 20 min til de er let gyldne.
Lad honning, sukker, vand og citronsaft koge sammen til en tyk lage. Køl lidt af.
Tag rullerne ud af ovnen og pensl med sukkerlagen mens de stadig er varme.
Skær hver rulle i 5 stk med en skarp kniv og køl af på rist.



Tips:
Filopladerne kan også købes eller erstattes af butterdej. I sidste tilfælde pensles kun med halvt så meget smør.
Valnødder kan erstattes af mandler.