Rabarber-mandelkage

1 kage, 8-10 pers.

4 stængler rabarber
1 spsk SukrinGold
revet skal fra 1 citron
5 æg
1,5 dl kokosmælk 130 g, eller fløde
2 spsk SukrinGold
1 tsk vaniljepulver
100 g smeltet smør
1,5 dl mandelmel, 60 g 
70 g mandler malet til mel
1-2 spsk loppefrøskaller
SukrinMelis (eller flormelis)
mynte

Skær de grove ender fra, skær rabarberstænglerne i skiver i ca. 1 cm tykkelse, vend dem i SukrinGold og læg dem i et smurt ovnfast fad. Bag ca. 15-20 minutter ved 180 gr, eller til de er bløde. Tag dem ud, afkøl og lad ovnen være tændt.
Pisk imens æg med kokosmælk/fløde, SukrinGold, vaniljepulver og citronskal. Tilsæt smeltet smør, pisk igen og tilsæt herefter de to typer mandelmel og loppefrøskaller. Dejen bliver nu tyk i det.
Smør en springform, ca. 20-22 cm og hæld dejen herned i. Glat den lidt med dejskraber. Fordel de bagte rabarberstykker over kagen og pres dem let ned i dejen. Bag 30-35 minutter til kagen er gennembagt. 
Pynt evt. ved at sigte lidt SukrinMelis (eller flormelis) over og evt. lidt hakket mynte.

Kagen er lidt flad i smagen, så prøv at lægge et ekstra lag rabarber, når halvdelen af dejen er hældt i formen. ....eller at tilsætte citronsaften til dejen.