Hverdagsbrød med havregryn

1 brød

25 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk flydende honning
1 spsk olivenolie
1½ tsk salt
50 g havregryn
75 g grahams eller fuldkornshvedemel
350 g hvedemel

Rør gær ud i vand til det er helt opløst. Tilsæt honning, olie, salt, havregryn og grahamsmel, og rør godt. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, og ælt dejen blød og smidig.
Hæv i en skål dækket med et rent og fugtigt viskestykke et lunt sted i 1 time.
Hæld dejen ud på et let meldrysset bord, og form den til et brød. Læg brødet på en bageplade med bagepapir, og drys lidt mel på.
Skær dybe snit i brødet med en skarp kniv, så det danner et ternet mønster. Lad brødet hæve tildækket på bagepladen 30 minutter.
Bag 5 min ved 250° og derefter 15 min ved 200°, til det er gennembagt og har fået en let gylden farve. Afkøl på rist.