Skærekage med pærer

10-12 stk,

4 pærer
Korn fra 1 vaniljestang
350 g rørsukker
250 g smør
4 store æg
300 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
2 dl græsk yoghurt 10 %
2 spsk. perlesukker
1 tsk. kanel

Tænd ovnen på 200° (ikke varmluft). Beklæd en springform (22 cm i diameter) med bagepapir eller smør den grundigt.

Skræl pærerne, del dem i kvarter og fjern kernehusene. Skær hver kvarte pære i 3-4 både på langs.
Kom vaniljekorn, rørsukker og smør skåret i tern i en røreskål. Pisk det lyst og luftigt. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk, til blandingen er ensartet og skummende.
Sigt mel og bagepulver ned i røreskålen, tilsæt yoghurten og vend dejen sammen med en dejskraber – der bør ikke piskes mere i dejen.
Hæld dejen i springformen, læg pærestykkerne ovenpå i et fint mønster og drys med perlesukker og kanel.
Bag kagen i ca. 1 time og 15 min. Stik i kagen med en kniv sidst i bagetiden. Hvis kniven kommer ud uden dej, er kagen færdig.