Kokostoppe med appelsin og chokolade

ca. 20 stk.

3 æg
75 g smeltet smør
3 spsk Sukrin Gold (30 g) eller kokossukker
4 dl kokosmel (120 g)
1 tsk vaniljepulver (2 g)
skal af 1 appelsin (3 g)
1 spsk kokosfibre (9 g)
100 g mørk chokolade (70-85%)

Pisk æggene godt sammen og tilsæt det smeltede smør. Rør derefter Sukrin, kokosmel, vanilje og appelsinskal i.
Kom til sidst kokosfibrene i og saml dejen. Den skal måske stå et øjeblik, for at det tørre kan suge væsken.
Tænd ovnen på 170 gr. Læg dejen ud i små toppe på en bageplade og bag dem 10-15 min til de er let gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af på pladen.
Smelt chokoladen og dyp forsigtigt bunden af kokostoppene. Sæt dem til afkøling på et fad med bagepapir og sæt fadet på køl til chokoladen er stivnet.

Jeg lavede 33 stk med de store teskeer.

Prøv evt. at blande lidt orange farve i dejen.