ca. 12 stk.
Basiskage:
1 æg
1 spsk sukrin gole
50 g smeltet smør
½ tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
½ dl mandelmel
1 spsk kokosfibre
Til romkuglerne:
1 dl fløde
100 g mørk chokolade
1,5 dl kokosmel
½ dl hasselnødder malet til mel
2 spsk kakaopulver
1-2 spsk sukrin gold
1 kop espressokaffe
½ dl hindbær, most (kan udelades)
½ tsk vaniljepulver
2 tsk romessens (eller mørk rom)
1 nip salt
Krymmel:
kokosmel
finthakkede usaltede pistacienødder
frysetørrede hindbær
Basiskage:
Pisk æg med sukrin gold i en skål, kom derefter det smeltede smør i og pisk igen. Tilsæt de tørre ingredienser og pisk tik tyk kagedej.
Opvarm ovnen til 180 gr. Hæld dejen i 2-3 muffinforme, og bag 10-15 min til de er gyldne i toppen
Til romkuglerne:
Opvarm fløde og smelt chokolade heri. Smuldr kagen ned i en skål og tilsæt derefter alle ingredienser. Rør det hele sammen til en fast kagedej med elpisker. Sæt dejen på køl 3-4 timer, til dejen er fast nok til at blive trillet.
Tril til kugler og rul dem i drys. Opbevar på køl til de skal spises.