Sørøverboller

48 stk.

Dej:
200 g smør
2 dl mælk
400 g kvarg naturel 5+
100 g gær
2 æg
125 g sukker (ca. 1,5 dl)
2 tsk groft salt
ca. 950 g hvedemel
Sørøverglasur:
ca. 150 g florsukker
1 spsk mælk
500 blandet slik, fx lakridsbånd og fyldte lakridsstænger skåret i små stk. Små vingummibamser, kulørte lakridskugler og chokoladelinser

Bagetid: ca. 10 min ved 200 gr.
Dej:
Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk. Hæld blandingen i en skål og tilsæt kvarg. Rør gær ud heri. Tilsæt øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage) Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
For 48 boller og læg dem på plader med bagepapir. Efterhæv tildækket ca. 20 min. Tryk bollerne let og bag dem midt i ovnen. Lad dem køle af.
Sørøverglasur:
Rør florsukker og mælk sammen til en tyk glasur. Bland slikket i en skål. Pynt én bolle ad gangen. Smør den med glasur og dyp i slik. Lad sørøverbollerne stå til glasuren er stivnet.

Skattejagt: Tegn et skattekort og klip det i mindre stk. Pak hvert stykke ind i bagepapir og læg dem ind i de rå boller inden bagning.