Engelske shortbreads


20 stk.

250 g blødt smør
2 dl sukker
4 dl mel
1 dl ris- eller majsmel

Bland smør og sukker til en ensartet masse. Bland melsorterne og rør dem i smørblandingen. Ælt dejen grundigt og rul ud på melet bord til ca. 1 cm tyk.
Skær dejen i fir- eller trekanter, der lægges på plade med bagepapir. Prik med gaffel og drys evt. med lidt sukker. Bag ved 190 gr 15-20 min til de får lidt kulør på overfladen. Afkøl på rist.

Jeg synes, de bliver lidt for store. Prøv at dele dejen i to og rul hver ud i en rund plade, 1 cm tyk. Del hver plade  i 16 trekanter.
Portionen er lige lille nok til kenwood'en. 
Portionen passer til 1-1,5 plade.