250 g sukker
250 g blødt smør
3 æg
250 g mel
Pynt:
2 usprøjtede appelsiner (skal og saft)
1 usprøjtet citron (skal og saft)
100 g sukker
Rør smør og sukker sammen. Kom æggene i et ad gangen, sigt melet i og rør det hele sammen. Hæld dejen i en smurt og melet springform (ca. 24 cm) og bag på nederst ved 175 gr 50 min. Riv skallen af appelsinerne og citronen og gem til pynt.
Prik kagen med en gaffel, så der kommer huller i. Saften fra de tre frugter koges sammen med sukker og hældes over kagen. Køl af og drys med revet appelsin- og citronskal.