Chokolade-cheesecake

200 g gode chokoladecookies eller digestive kiks
100 g smør
creme:
200 g flødeost
400 g mascarpone
1 dl sukker
1 tsk vaniljesukker
3 æg
3/4 dl kakao
100 g mørk chokolade 70%

Knus kiksene grundigt, smelt smør og bland det grundigt. Fordel kikseblandingen i bunden af en smurt springform. Bland flødeost, mascarpone, sukker og vaniljesukker til en luftig creme. Tilsæt æg et ad gangen og derefter kakao.
Smelt chokolade i en gryde eller mikroovn og bland ned i cremen.
Hæld chokoladecremen over kiksebunden og bag 50-60 min ved 200 gr. Sluk ovnen og lad kagen stå yderligere 60 min. Pynt med friske jordbær og flormelis og server evt. med vaniljeis.