Vaniljecookies med kokos, nødder og solsikkekerner

100 g almindeligt kokosmel
1 dl nødder, fx hasselnødder eller mandler
100 g solsikkekerner
2 spsk sukrin+
1 spsk vaniljepulver
1 æg
½ dl vand

Forvarm ovnen til 150º varmluft.
Hak nødderne groft og rist dem sammen med kokosmelet på en tør pande ved svag til mellem varme, indtil kokosmelet er fint og gyldent.
Mal solsikkekernerne til fint mel og bland alle ingredienserne i en skål.
Form til 16 kugler og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres kugler flade.
Bages i ca. 20 minutter, eller til de bliver gyldne i kanterne.

OBS lad være med at komme mere vand i, hvis dejen ikke hænger så godt sammen. Det hjælper ikke - tværtimod. De kommer sikkert til at hænge sammen under bagning.