150 g usaltet smør
150 g rørsukker
150 g mørk chokolade min 70%
5 pasteuriserede æggeblommer
3 pasteuriserede æggehvider
1 spsk flormelis
Smelt smør, sukker og chokolade sammen over vandbad og varm op til 85 gr. Det tager ca. 20 min. Pisk æggeblommer i og pisk kraftigt så massen deler sig. Tag skålen af varmen og fortsæt piskning til massen samler sig igen og bliver tykkere. Køl massen af. Pisk hviderne stive med flormelis og vend ned i den afkølede chokolademasse. Kom halvdelen af dejen i et tærtefad (24 cm i diameter) og bag ved 175 gr 30 min. Køl kagen af og fordel resten af cremen ovenpå. Stil kagen på køl indtil den skal serveres.