Æblekage

1 kage

3-5 æbler, gerne mad- eller syrlige æbler

125 g brun farin
50 g havregryn
85 g mel
75 g smør
2 tsk kanel, 5 g
3 spsk honning, 90 g
evt. 40 g mandelsplitter eller hk mandler

Skræl æblerne og skær dem i både. Smør en tærte- eller springform med smør. Fordel æblebådene jævnt i bunden.

Bland brun farin, mel, havregryn, smør og kanel til en smuldrende dej med dejkrogene på elpiskeren og fordel den oven på æblestykkerne. Fordel honning i små klatter rundt omkring på kagen og drys med mandelsplitter.
Bag ca. 30 min ved 160 gr til mandlerne er blevet let lysebrune og dejskorpen er sprød.

Server gerne med creme fraiche eller rørt vanilleis.


Tips: Kan genopvarmes.

I stedet for friske æbler kan man bruge en portion æblegrød.