Lakridsmacarons med karamelfyld

10 stk.

80 g flormelis
40 g mandler
2 tsk lakridspulver
1 æggehvide
25 g sukker
Fyld:
1 ds sødet kondenseret mælk
100 g smør
100 g brun farin

Smut mandler og blend dem til fint mandelmel. Bland mandelmel, flormelis og lakrids sammen og sæt det til side.
Hæld æggehvide og sukker i en separat skål og pisk til massen danner bløde toppe. 
Sigt mandelblandingen i den stive æggehvide og bland det sammen ved at presse dejen mod siderne af skålen med dejskraber. Fortsæt med dette til dejen flyder sammen på 20 sekunder. 
Kom forsigtigt dejen i en sprøjtepose og sprøjt små, lige store runde cirkler ud på bagepapir på bageplade. Bank pladen i bordet så evt luftbobler i overfladen brister.
Lad de ubagte kager tørre ved stuetemperatur ca. 30 min til overfladen har sat sig. Efter tørring bages i en forvarmet ovn ved 150 gr 12-13 min hvorefter de stilles til afkøling
Smelt smør og brun farin i en gryde. Tilsæt kondenseret mælk. Rør under opvarmning til der er en samlet karamelmasse. Afkøl ca. 5 min.
Når bundene og fyldet er afkølet, sprøjtes fyldet på halvdelen af bundene med undersiden opad, hvofefter de sættes sammen med de resterende bunde. Opbevar i lufttæt beholder på køl.