Små brombærlagkager

12 stk.

150 g Suvida Flordrys eller Sukrin Melis
2 æg
175 g mandelmel
20 g loppefrøskaller
3 tsk. bagepulver, 8 g
3 dl mælk
1 dl kokosolie
2,5 dl piskefløde
200-250 g frosne brombær
1 spsk fibersirup
50 g hakket chokolade
12  brombær der ser fine ud til pynt
evt. lidt mynte toppe til pynt

Pisk æg og Sukrin luftigt.
Bland mandelmel, loppefrøskaller og bagepulver og vend det i skiftevis med mælk og olie.
Hæld dejen i 12 smurte forme a 6 cm eller muffinforme (2 sovseskefulde i hver muffinform, så den næsten er fyldt), bag dem ved 200° i 21 min. og lad dem afkøle først 5-10 min i formen og derefter på rist.
Flæk kagerne i 2. Gør evt. overdelen lidt tyndere, så den ikke tynger så meget på flødeskummet.
Pisk fløden til skum.
Blend bær med en spsk sirup, vend det i flødeskummet sammen med hk chokolade. Pas på ikke at komme for meget brombær i, så  cremen bliver for blød. 
Kom 3⁄4 af blandingen mellem kagebundene.
Fordel resten over kagerne, sæt et frisk bær på toppen og servér straks.

Tip: Når de er nybagte og varme, smager kagerne nærmest som æbleskiver med flormelis, så der kan de godt spises uden fyld.

Det virker som om, de er rigeligt olierede, så prøv evt med lidt mindre.