Abrikoslagkage

Bunde:
3 æg
60 g Atwel eller Perfect Fit eller
andet søde- og bagemiddel
50 g hvedemel
50 g kartoffelmel
1 tsk. vaniljesukker
½ tsk. hjortetaksalt
1 spsk. kogende vand
saft af 1 appelsin, ca. 1 dl (til at stænke de kolde bunde)
Pisk æg og sigt sødemiddel i, mens du pisker til massen er lys og luftig.
Sigt hvedemel, kartoffelmel, vaniljesukker og hjortetaksalt i og bland med en dejskraber.
Bland 1 spsk. kogende vand i.
Hæld 200 g dej i den store springform (silikoneformene er for store) og bag ved 225° C midt i ovnen i 8-10 min. Tag bunden ud så snart det kan lade sig gøre, uden den går i stykker. og afkøl på rist. Hæld de sidste 200 g dej i springformen, bag og afkøl

Abrikosmos:
125 g lyse abrikoser
1 dl vand
1 spsk. citronsaft
Udblød abrikoserne i vand i 4-5 timer.
Blend med evt. overskydende vand samt citronsaft.

Creme:
2 æg
sødemiddel svarende til 20 g sukker f.x ½ tsk. flydende SØD eller en hel pipette SweetDrops
1 spsk. majsstivelse
2½ dl letmælk
kornene fra ½ vaniljestang
Pisk alle ingredienser sammen i en skål, hæld dem i en gryde og varm op til kogepunktet under omrøring – og afkøl.

Pynt:
100 g overtrækschokolade
flødeskum af 1 dl piskefløde
strimler af 2 udblødte, tørrede abrikoser
citronmelisseblade
Væd bundene med saften af 1 appelsin.
Fordel abrikosmos på den ene bund og herover cremen.
Læg den anden lagkagebund på. Overtræk toppen med et tyndt lag chokolade, der er smeltet ca. 60 + 30 sek i mikroovn.
Pynt med flødeskum (nemmest med en sprøjtepose), abrikosstrimler og citronmelisseblade.