Sprøde brød med perlesukker

20 stk

25 g smør
4 dl mælk
1 dl tykmælk
25 g gær
1 æg
2 tsk sukker
2 tsk groft salt
200 g sigtemel, 4 dl
550 g hvedemel
250 g koldt smør
sammenpisket æg til pensling

Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk. Hæld blandingen i en skål og tilsæt tykmælk. Rør gær ud heri.
Tilsæt øvrige ingredienser og hold lidt hvedemel tilbage.
Slå dejen godt sammen og rul den ud til en firkant ca. 20 x 60 cm på et meldrysset bord.
Skær smør i tynde skiver med fx en ostehøvl og læg et på 2/3 (ca. 20x40cm) af dejen. Fold dejen sammen i tre lag således at den del, der er uden smør foldes ind først. Drej dejen en kvart omgang. Rul atter dejen ud i ca. 20 x 60 cm. Gentag sammenlægning og udrulning endnu 3 gange uden smør.
Skær dejen i 20 ca. 3 cm brede strimler. Sno hver strimmel og læg dem på bageplader med bagepapir. Tryk enderne fast på bagepapiret og lad brødene hæve tildækket ca. 40 min. Pensl med æg og drys med perlesukker.
Bag midterst ca. 12 min ved 225 gr.

Kan fryses