Pandebrød

6 stk

50 g rugmel, 1 dl
2,5 tsk bagepulver
½ tsk sukker
1 tsk groft salt
250 g hvedemel, 4,25 dl
1/4 l mælk
25 g smør til bagning

Bland rugmel, bagepulver, sukker, salt og hvedemel i en skål - hold lidt hvedemel tilbage. Tilsæt mælk og slå dejen sammen. Tag dejen ud på meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt resten af melet. Del dejen i 6 portioner og rul dem ud til runde dejplader ca. 20 cm i diameter. Smelt lidt smør i en pande ca. 21 cm i diameter. Læg en dejplade i panden og bag ved jævn varme ca. 2 min på hver side. Bag de sidste dejplader på samme måde. Pak efterhånden brødene ind i alu-folie, så de holder sig varme og bløde.
Server brødene lune fx til en fetasalat eller til Pandebrød med feta og lam.

Tip:
Dejen kan også bruges til tynde, sprøde brød. Del dejen i 24 portioner og rul dem ud til meget tynde dejplader ca 14 cm i diameter. Læg dejpladerne på bageplader smurt med smør. Bag brødene ca. 7 min ved 225 gr øverst. Server de lune, sprøde brød fx som snacks.