Gulerodsboller

32 boller

50 g gær
1 dl vand
4 dl letmælk
2 tsk sukker, 10 g
6 spsk olie, 70 g
2 æg
1 tsk bagepulver
3 dl solsikkekerner (175 g) eller 4-kornsblanding
400 g gulerødder
1200 g hvedemel
2 tsk salt
evt 1 æg til pensling

Rør gær ud i det varme vand, og tilsæt mælk, olie, sukker, æg og bagepulver og rør godt. Tilsæt så det fint revne gulerod og solsikkekernerne og rør igen.
Tilsæt melet lidt af gangen sammen med salt.
Ælt godt igennem og hæv ca. 30 min.
Del dejen i 32 stk og rul dem til boller, der sættes på 2 plader.
Hæv på pladen ca. 15 min. Pensel bollerne med æg eller vand.
Bag 15-20 min ved 200 gr varmluft.

Energi: i alt 6955 kcal
pr. 100 g: 251 kcal, 8 g protein, 8,7 g fedt, 36,6 g kulhydrat

Tips:
Hvis det skal gå hurtigt, kan mængden af gær fordobles og hævetiden kun skal være 15 min efter bollerne er rullet.

Erstat halvdelen af hvedemelet med grahamsmel, fuldkornshvedemel og / eller havregryn.