Nemme chokolademacarons

100 g mandelmel
200 g flormelis
15 g kakao (2 spsk)
80 g æggehvider
20 g sukker
Chokoladeganache
120 g god, mørk chokolade
1,5 dl piskefløde

Sigt mandelmel, flormelis og kakao sammen.
Pisk æggehviderne næsten stive. Tilsæt sukker og pisk dem helt stive.
Fold forsigtig de tørre ingredienser i æggehviderne lidt af gangen til en jævn masse,
Kom dejen i en sprøjtepose med en rund tyl.
Sprøjt 34 runde cirkler ud på bageplader med bagepapir.
Lad dem tørre ved stuetemperatur ca. 20 minutter.
Bag dem ved 160 gr 12-15 min.
Tag dem ud og lad dem afkøle lidt på bagepapir og derefter på rist.
Chokoladeganache:
Bring fløden i kog og smelt chokolade i mikroovn ca. 1 min - ikke i margretheskål. Hæld fløden i chokoladen à 3-4 gange og rør ganachen helt glat mellem hver gang, så den ikke skiller.
Køl af. 16  gr. er den ideelle temperatur
Pisk den lidt op og smør/sprøjt 17 macarons med cremen. Læg forsigtigt de 17 andre på og pres lidt sammen.
Lad kagerne sætte sig min. 1 time.
Sådan kommer de til at se ud, når man kun laver de 30, som der er plads til på pladen. Der er for meget dej til for få macarons.