Sandwichboller

ca. 15 stk

12 g gær

4 dl koldt vand
1 dl kærnemælk
½ dl olivenolie
200 g grahams(spelt)mel
500 g sigtet speltmel
1 tsk sukker
2 tsk salt
Pynt:
1 dl flager fx rug-, havre- speltflager eller havregryn
1 dl blandet frø og kerner fx solsikke, græskar, sesam, chia

Dag 1:

Rør gær ud i koldt vand. Tilsæt kærnemælk, olie, de to meltyper, sukker og salt og ælt til dejen er glat, spændstig og slipper skålen - gerne i røremaskine. Dejen er lind men tilsæt ikke mere mel. Hæv overdækket på køl natten over op til 24 timer.
Dag 2:
Bland ingredienser til topping i en skål. Fugt fingrene med koldt vand og tag en håndfuld dej. Vend den i toppingen lige så stille og læg den derefter på bageplade. Hæv 20-40 min. Bag ca. 23 min ved 220 gr.
Lækre sandwiches, fx: pariserbøf, æggesalat, skinke & ost, røget laks