250 g udrullet butterdej
200 g marcipan
30 g flormelis
1 æggehvide
4 røde madæbler
3 spsk abrikosmarmelade
Tilbehør:
38% creme fraiche eller is
Beklæd en aflang eller rund metal-tærteform med den tyndt udrullede butterdej. Blend marcipan og flormelis sammen og tilsæt æggehvide lidt ad gangen til en fin, fast kransekagemasse. Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt halvdelen ud langs kanten på tærten. Bred 1-2 spsk abrikosmarmelade over bunden. Del æblerne i både og fjern kernehusene. Skær æblerne i ensartede, tynde skiver og bred dem ud i tærten. Sprøjt resten af kranskagemassen ud over tærten i mønster. Bag tærten nederst ved 200 gr ca. 20 min til den er gylden. Tag den ud, varm resten af marmeladen igennem, si den og fordel den over den varme tærte. Afkøl tærten let og server den lune med stiftpisket creme fraiche eller vanilleis.