"Kringle"-boller

12-15 stk.

300 g mel
200 g smør
3 spsk sukker, 45 g
2 æg
1 spsk vand
50 g gær
Fyld:
75 g blødt smør
75 g sukker
50 g groftreven marcipan
Pynt:
æg eller mælk
(perle)sukker
snittede mandler

Rør fyldet sammen.

Smuldr smør i mel, tilsæt sukker og gær udrørt i vand og æg. Ælt dejen sammen, rul den ud til 30 x 50 cm og skær i kvadratiske stykker 8-10 cm på hver led. Læg en lille klat fyld på midten af hvert kvadrat og saml dejen omkring fyldet. Sæt bollerne på plade med bagepapir med sammenføjningen nedad. Tryk bollerne let flade med hånden og hæv ca. 20 min.
Pensl med æg og drys mandler og derefter sukker på. Bag ca. 10 min ved 225 gr.

Tips:
Sukker og marcipan kan erstattes af 125 g kransekagemasse.

Der kan vist godt blive flere mindre boller ud af portionen.