Marcipan-lagkage

2 lagkagebunde
150 g dybfrosne hindbær
½ l piskefløde
4 blade husblas
1,5 dl mælk
2 æggeblommer
4 spsk sukker
1 rulle marcipan-låg
1 spsk kakao

Mos hindbær med lidt sukker, læg den ene bund i en springform, bred bærrene over og læg den anden bund på.
Læg husblas i koldt vand. Pisk æggeblommer med sukker. Bring mælk i kog med 1,5 dl piskefløde og hæld det i æggemassen under omrøring.
Rør den opvredne husblas i og lad den smelte under omrøring.
Afkøl cremen, før den tilsættes flødeskum af 2 dl piskefløde, som forsigtigt vendes i. Hæld cremen i formen og stil den koldt 2-3 timer. 
Fjern ringformen. Pisk resten af fløden og bred den over før kagen beklædes med tyndt udrullet marcipanlåg. Sigt med kakao og server.