25 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk olie, 15 g
1 tsk salt, 4 g
1 dl grahamsmel, 60 g
1 dl durumhvedemel, 70 g
ca. 5½ dl hvedemelm 320 g
Fyld:
75 g kogt skinke i skiver eller i tynde strimler eller 1 pk bacon
¾ dl tomatpuré
50 g revet gratineringsost eller anden mild ost, max 30+ - ca. 15% fedt
2-3 tsk tørret oregano
Udrør gær i vand, kom olie, salt, grahamsmel og durumhvedemel i og tilsæt ca. 3 dl, 175 g af hvedemelet.
Tag dejen ud på bordet og tilsæt resten af melet. Ælt dejen godt sammen. Eller rør det hele i røremaskinen. Kom dejen op i skålen igen og læg et viskestykke over. Hæv lunt ca. 1 time.
Tag dejen ud på bordet og del den i 12-14 stykker. Rul dem til kugler og tryk dem til 1 cm flade cirkler. Sæt foccaciaerne på bagepapir på en bageplade.
Efterhæv ca. 15 minutter.
Skær skinke ud i tynde, korte strimler. Tryk små fordybninger i dejen med fingrene. Smør tomatpuré på. Fordel skinken over. Drys med ost og oregano.
Bag ca. 15 minutter ved 250 grader.
Tip:
Lav halvdelen af bollerne med pesto i stedet for tomatpuré