Makronlagkage

250 g mandler
250 g sukker
3 tsk kartoffelmel
4 æggehvider
½ l piskefløde
1-2-spsk flormelis
2 tsk pulverkaffe
1 ds syltede pærer
ca. 200 g grønne og blå druer

Skold og smut mandler, blend dem, bland med sukker og kartoffelmel. Pisk æggehviderne meget stive og bland dem forsigtigt med de malede mandler uden at røre luften ud af dem. Læg bagepapir på 2 plader og aftegn 2 cirkler på hver, ca. 20 cm i diameter. Bred dejen jævnt ud i cirklerne og bag de fire bunde 15-20 min ved 150 gr. midt i ovnen. Evt kan begge plader sættes i ovnen og byttes om på nederste og midterste ribbe efter halv tid
Tag forsigtigt bundene af pladen og læg dem til afkøling på tætmasket bagesist eller et plant, koldt underlag. Pisk fløden stiv men ikke tør og grynet. Smag til med sigtet flormelis og fintmalet pulverkaffe. Læg makronbundene sammen med moccafløden og læg et lag på kagens top. Pynt med godt afdryppede snitter af syltede pærer og  vaskede, udstenede druer. Kagen skal helst lægges sammen 1-2 timer før servering

Variation:
Hvis man laver lagkagen med marengsbunde i stedet for og udelader frugtpynt før man den klassiske forårskage, som pyntes med reven chokolade. Marengsbunde laves af 4 stiftpiskede æggehvider, pisket sammen med 175 g sukker som tilsættes lidt ad gangen. Bages godt 1 time ved 125 gr eller til de er tørre og slipper bagepapiret.