100 g smør
150 g sukker
2 store æg
150 g mel
2 tsk bagepulver
100 g malede mandler
Fyld:
1 pk kagecremepulver
½ l mælk
250 g smør
2 spsk rom
saft af 1 citron
nogle dråber rød frugtfarve
sukkerperler
pistacier
Pisk smør til det skummer. Sukker og æg tilsættes under omrøring. Mel og bagepulver blandes og tilsættes. Herefter kommes mandler i og alt røres godt sammen. Halvdelen af dejen kommes i smurt, meldrysset hjerte-bageform og bages 30 min ved 180 gr.
Vend kagen ud og bag resten af dejen på samme måde
Kagecremepulveret blandes med mælk. Fedtstof piskes skummende, hvorefter cremen tilsættes med en skefuld ad gangen. Smag til med rom og citronsaft. Smør hjerterne med et lag creme og sæt dem oven på hinanden. Smør hele vejen rundt med creme. Resten af cremen farves lyserød og bruges til at pynte gagen med.
Cremeblomster:
Lav et kræmmerhus af pergamentpapir, spidsen skæres af og cremen fyldes i. Sprøjt blomster med cremen. Til sidst pyntes kagen med sukkerperler og pistacier.