Pekan-medaljer

15-20 stk.

250 g mel
150 g smør
75 g flormelis
1 æg
Creme:
1 æg
1,5 spsk maizena
2 spsk sukker
2 dl mælk
korn af ½ stang vanille
1 dl piskefløde
Pynt:
3 dl flormelis
1-2 æggehvider
rød frugtfarve
15-20 pecan-nødder

Hak mel og smør sammen og smuldr det med fingrene. Bland flormelis i og ælt dejen sammen med æg. Køl 1 times tid.
Rul dejen tyndt ud og udstik små hjerter med udstikker, eller tegn et hjerte på et stk pap og skær dejen ud efter den.
Bag ved 200 gr ca. 10 min til de er lysebrune. Afkøl
Pisk æg, maizena og sukker sammen i en lille gryde. Pisk mælk og vaniljekorn i og kon til creme under piskning. Tag af varmen og fortsæt med at piske et øjeblik, så den ikke skiller. Afkøl og bland den piskede fløde i.
Rør flormelis og æggehvide til glasur. Farv den rosa med frugtfarve, som tilsættes i dråber fr en teske. Hæld ikke direkte fra flasken, så bliver det let for meget.
Smør glasur på halvdelen af kagerne med smørekniv og læg en pecannød på hver. Fordel cremen på resten af kagerne og læg de pyntede ovenpå. 
Kagerne kan godt lægges sammen et par timer før servering, men mister hurtigt sprødhed.