Mandelkage med sirup

100 g blødt smør
120 g sukker
3 store æg
300 g mel
2 tsk bagepulver
½ tsk natron
2 dl yoghurt naturel
100 g finthk mandler
smør og rasp til form
Sirup:
250 g sukker
2,5 dl vand
1 dl citronsaft
Tilbehør:
flødeskum

Pisk blødt smør med sukker. Pisk æg i et ad gangen, pisk godt mellem hvert æg. Bland mel, bagepulver og natron. Rør melet i skiftevis med yoghurt lidt ad gangen. Rør de hakkede mandler i.
Smør en bageform ca, 30 x 22 cm, 4-6 cm høj. Dejen må kun gå ca. 2 cm op i formen, da den hæver, så passer størrelsen ikke, kom den i 2 forme.
Sæt i en 180 gr varm ovn ca. 45 min til kagen er gylden og gennembagt. Kortere tid, hvis dejen er i mindre forme. Køl af i formen.
Kom sukker, vand og citronsaft i en gryde, kog op og rør rundt, lad koge 6-8 min over god varme uden låg.
Hæld halvdelen af lagen over kagen, prik evt nogle huller i den med en gaffel mens den er vvarm og hæld resten over, når der er gået ca. 5 min eller kagen har suget det meste. Lad kagen stå i formen og suge resten. 
Dæk til og stil på køl til den skal bruges. Skær i passende stk og server kold med flødeskum til.

Tips:
Kan bruges både til dessert og til kaffe/te.
Holder sig fint i køleskab
Fryseegnet - optøs i køleskab.