6 pers.
1 pk færdigkøbt mørdej
Creme:
3 æggeblommer
1-2 spsk sukker
1 spsk maizena
korn fra ca. 5 cm vaniljestang
2 dl fløde
Fyld:
4-6 ikke for saftige madæbler
sukker
Pynt:
creme fraiche eller flødeskum
Pisk æggeblommer og sukker godt, tilsæt maizena.
Flæk vaniljen, skrab kornene ud i fløden. og også selve stangen med. Pisk lidt af den kogende fløde i æggemassen. Hæld æggemassen i resten af den kogende fløde. Pisk creme godt igennem. Varm cremen langsomt op under konstant omrøring. Varm op til lige under kogepunktet. Tag gryden af varmen og hæld straks cremen op i en skål. Drys lidt sukker over, så den ikke trækker skind. Lad cremen blive næsten kold.
Skræl æblerne, skær dem i kvarte og fjern kernehuset. Skær æblestykkerne i tynde både og læg dem i vand tilsat citronsaft efterhånden som de skæres så misfarvning undgås.
Læg mørdejsbunden på en tør bageplade. Smør cremen ud i et jævnt lag. Læg derefter velafdryppede æblebåde på, tæt sammen i et pænt mønster. Drys et godt lag sukker over og sæt tærten på risten midt i ovnen ved 250 gr (måske 20-25 min) til æblerne er møre og sukkeret er begyndt at gyldne.
Server rygende varm eller lunken med kold creme fraiche eller flødeskum.
Variation:
Erstat æbler med ½, udstenede sveskeblommer. De lægges med den buede side opad.