Cookies med chokolade, banan og peanutbutter

40-42 stk.


3 modne bananer, ca. 275 g
2 spsk ahorn- eller lys sirup, 25 g
2 spsk kokosolie, 30 g
3 spsk peanutbutter, 60 g
1 nip fint salt
175 g grovvalsede havregryn
175 g finvalsede havregryn eller letblendede grovvalsede
100 g mørk chokolade

Pisk / rør bananerne med ahornsirup, kokosolie og peanutbutter med håndmixer til en ensartet masse.
Hak chokolade groft og bland det i dejen med grov- og finvalsede havregryn og salt. Smag på dejen, hvis den ikke er sød nok, kan du tilsætte en ekstra spsk sirup.
Tril kugler à ca. 20 g, klem dem flade til 5 cm i diameter og sæt dem på plade med bagepapir. Dejen skal være lidt klistret, men er den helt umulig at have med at gøre, tilsæt ekstra havregryn.
Bag cirka 30 minutte ved 155 gr, til kagerne er helt gyldne og sprøde i bunden.
Opbevar i lufttæt beholder

De blev lidt for bløde til min smag. Måske skal de klemmes fladere ud eller sættes på plade med fingrene ved at tage en lille håndfuld fra skålen og trykke den flad på bagepladen. Eller ovnen skal være varmere (ér sat 5 gr op)