170 g flormelis, knap 3 dl
110 g sigtet mandelmel
90 g æggehvide, ca. 3 stk
2 spsk sukker, 30 g
et par dråber rød frugtfarve
Hindbærmarmelade:
200 g friske eller optøede hindbær
1,5 dl syltesukker med pektin, 115 g
50 g lys sirup
2-2,5 spsk friskpresset citronsaft
Sigt flormelis og mandelmel sammen.
Pisk æggehvider luftige 1 min. Tilsæt sukker og pisk endnu 1 min til fast skum, der kan holde facon.
Vend mandelmel, flormelis og frugtfarve sammen med min 50 tag til glat dej, og kom det i sprøjtepose.
Sprøjt 50-80 kager knapt så store som 5-kroner på to plader med bagepapir. Bank pladerne i bordet for at fjerne luftbobler og lad tørre min 45 min.
Bag 20 min nederst ved 125 gr. Bunden skal slippe bagepapiret før kagerne er færdigbagte. Køl af på pladen.
Blend hindbær med stavblender i en lille gryde og bland med syltesukker, sirup og citronsaft. Kog op og lad derefter simre ved middel varme til marmeladen tykner. Rør jævnligt og tjek konsistensen på en tallerken fra fryseren, hvor et par dråber skal blive fast efter et minuts tid. Når marmeladen er fast efter prøven, tages gryden af varmen og marmeladen køler helt af.
Hæld marmeladen i sprøjtepose og sprøjt på bunden af halvdelen af kagerne. Ikke for tykt et lag, da kagerne ellers bliver for søde. Læg resten af kagerne ovenpå.
| Kan også laves orange med appelsincurd. |
Kan opbevares på køl op til en uge.
