8-10 pers.
20 g hvid chokolade
40 g sukker
1 æg M/L
20 g usaltede pistacienødder
20 g mandelmel
skal af 1/3 økologisk lime
1 nip salt
Ganache:
150 g hvid chokolade
½ dl piskefløde
1/4 dl limesaft
ca. 10 mellemstore basilikumblade
1 tsk sukker
Mousse:
4,5 blade husblas
1,5 ml limesaft
150 g sukker
3 dl piskefløde
150 g kefir
Glaze:
6 blade husblas
150 g hvid chokolade
1 dl piskefløde
½ dl vand
150 g sukker
150 g glukosesirup
ca. 25 mellemstore basilikumblade
1 spsk sukker
Pynt:
friske basilikumblade
lilla stedmoderblomster
usaltede pistacienødder
Bund:
Smelt chokolade over vandbad og tag skålen af varmen.
Del æg i blomme og hvide. Pisk sukker og æggeblomme luftigt i en skål og vend den smeltede chokolade i.
Blend nødder ti mel og vend pistaciemel, mandelmel, limeskal og salt i massen.
Pisk æggehvide stiv. Vend først lidt af æggehviden i dejen for at blødgøre den og derefter resten.
Fordel dejen i en kagering, 16 cm Ø med bagepapir i bunden og bag ca. 15 min ved 15 gr til den er gylden og gennembagt. Tjek gerne med strikkepind. Køl af.
Ganache:
Smelt chokolade over vandbad og tage skåle af varmen.
Bring fløde og limesaft til kogepunktet i en gryde og hæld det over chokolade. Rør rundt i midten af skålen med dejskraber til ganachen begynder at samle sig og får en blank overflade. Fortsæt til hele ganachen er blank.
Stød basilikum og sukker til puré i en morter og vend den i ganachen. Smag til og stavblend den.
Fordel ganachen over den afkølede bund og frys min 3 timer.
Mousse:
udblød husblas i koldt vand.
Bring limesaft og sukker i kog i en lille gryde, simr et øjeblik til sukker er opløst og tag gryden af varmen. Vrid husblas fri for vand og rør den ud i den varme limesirup. Sigt siruppen og køl af til håndvarm.
Pisk fløde til skum i en stor skål.
Vend kefir i den håndvarme limesirup og derefter forsigtigt flødeskum.
Fordel moussen i en 18 cm eklipse-silikoneform og tryk forsigtigt den frosne pistaciekage ned i med bunden opad. Frys natten over.
Glaze:
Udblød husblas i koldt vand.
Hak chokolade fint og kom den i en plastikkande.
Bring fløde, vand, sukker og glukosesirup til kogepunktet i en gryde og tag gryden af varmen. Vrid husblas fri for vand og rør den ud i den varme fløde.
Hæld fløde over chokoladen og rør rundt med en dejskraber til chokoladen er smeltet.
Stød basilikumblade og sukker til puré i en morter og vend i glaze til farve og smag er god. Før stavblender skråt ned i glazen, blend, dæk overfladen med film og køl ned til ca. 35 gr.
Placer den frosne kage på rist med et fad under og hæld glaze ud over kagen. Fjern overskydende glaze fra kagens bund med en paletkniv.
Flyt forsigtigt kagen til kagefad og lad den tø op i køleskab min 3 timer.
Pynt:
Blend pistacienødder ti mel. Pynt kagen med basilikumblade, blomsterblade og et lille drys pistaciemel lige inden servering.