Petit Fours med mælkechokolade og saltkaramel

8 pers.

Bund:
120 g havrekiks
10 g kakaopulver
1 nip flagesalt
60 g smør
10 g cornflakes
Saltkaramelganache:
200 g mælkechokolade 40%
180 ml piskefløde
100 g sukker
15 g glukosesirup
1/3 tsk salt
Pynt
20 g mælkechokolade
flagesalt

Blend kiks til krummer og kom dem i en skål med kakaopulver og salt og bland.
Smelt smør og kom det i. Knus cornflakes til mindre stk og rør dem i.
Fordel massen i en firkantet form 16 x 16 cm med bagepapir i bunden, tryk den godt sammen med fingrene og kom på køl.
Smelt chokolade i en skål over vandbad og tag af varmen. Varm fløde op til lige under kogepunktet i en gryde og stil til side.
Smelt forsigtigt sukker til gylden karamel i en anden gryde og tag straks af varmen.
Tilsæt den varme fløde lidt ad gangen under energisk omrøring. Tilsæt glukosesirup og salt.
Hæld karamellen over den smeltede chokolade under omrøring i midten med dejskraber. Rør til ganachen samler sig og bliver blank.
Stavblend ganachen og fordel den over kiksebunden. Afkøl natten over.
Pynt:
Smelt chokolade over vandbad og kom den i en fryseposemed et meget lille hul i det ene hjørne
Drizzl chokolade ud over kagen i cirkelbevægelser.
Skær kagen ud i små aflange stk på 2 x 8 cm med en skarp kniv og pynt med flagesalt.
Køl og tag ud 5-10 min før servering.