Vandbakkelser med is og saltkaramelsauce

12 portioner

Saltkaramelsauce:
2 spsk vand
225 g sukker
2,5 dl fløde 50%
½ tsk flagesalt
Vandbakkelser:
100 g hvedemel
100 g smør
100 g sødmælk
100 g vand
½ tsk groft salt
1 tsk sukker
150 g æg, ca 3 m/l
lidt flormelis til drys
Tilbehør:
1 l vaniljeis

Hæld vand og sukker i en gryde og kog ved høj varme, lad sukker koge til det bliver til gylden karamel 180 gr uden at røre undervejs. Hvis der dannes krystaller langs kanten af gryden, lægges låg på et par min og kondens vil fjerne dem.
Varm imens fløde op til lige under kogepunkt og hæld den i karamellen af tre omgange og rør godt med piskeris efter hver gang. 
Tilsæt salt, hæld saucen på serveringskande og køl af til lun.
Smelt smør med vand mælk, sukker og salt i en gryde, bring i kog ved høj varme og tag straks af varmen. Sigt mel i gryden og rør med grydeske indtil det bliver til en fast, blød dej uden klumper, der slipper gryden.
Sæt gryden tilbage på kogepladen på svag varme og 'rist' dejen et par min. Rør forsigtigt og undlad at skrabe i bunden af gryden.Hæld dejen i en skål og lad den køle lidt ca. 5 min. Rør dejen elastisk med røremaskine eller håndmixer med dejkroge.
Tilsæt sammenpiskede æg et ad gangen og rør til massen er homogen. Dejen er kla,  når den er elastisk, glat og skinnende.
Sprøjt runde dutter af dejen på størrelse med en 5 kr. Dyp en gaffel i vand og lav forsigtigt et gitterkryds på toppen af hver bakkelse og drys med et tyndt lag flormelis.
Varm ovnen op til 200 gr. Sæt bakkelserne i ovnen og skru ned til 170 gr. Bag ca. 30 min uden at åbne ovnen. De er færdige, når de er gyldne over det hele og der ikke er lyse pletter tilbage. Køl på rist.
Skær de afkølede bakkelser over, læg en lille kugle is på bunden og sæt toppen på igen. Placer dem på en tallerken og hæld karamelsauce over ved servering.