Gourgères (vandbakkelser med ost)

Ca. 45 stk til 2 bageplader

100 g hvedemel
1 dl vand
1 dl sødmælk
½ tsk groft salt, 2 g
½ tsk sukker, 2 g
90 g smør
3 sammenpiskede æg str M, ca. 150 g
100 g revet gruyère eller anden ost
evt. timian til drys

Sigt mel i en skål. 
Smelt smør sammen med vand, mælk, salt og sukker i en gryde ved moderat varme. Bringes til kogepunkt ved høj varme og tages straks af varmen. Hæld det sigtede mel hurtigt i gryden og rør til det bliver til en fast, ensarte dej uden klumper, der slipper grydens sider.
Sæt gryden tilbage på svag varme for at riste dejen et par min. Rør forsigtigt imens. Undlad at skrabe i bunden af gryden, for der vil sætte sig et meget tyndt lag dej, som ikke skal blandes sammen med resten af dejen igen.
Hæld dejen i en skål og lad den køle lidt af ca 5 min. Brug røremaskine eller håndmixer med dejkroge til at røre dejen et par min. så den køler til æggene.
Tilsæt de sammenpiskede æg af tre omgange og rør dejen godt sammen hver gang for at få massen homogen. Når de tilsættes vil dejen først se ud som om den skiller, men den skal bare røres. Fortsæt med at røre, så dejen bliver elastisk, glat og skinnende.
Tilsæt revet ost og rør til det er fordelt i dejen.
Overfør dejen til plade med bagepapir med en sprøjtepose eller to teskeer. Lav ens små klatter på str med en femmer til hors d'oeuvres.
Lav et # på  toppen af hver gougère med en gaffel dyppet i vand, så hæver de flottere og bliver pænere.
Sæt pladen i 200 gr varm ovn og skru ned til 170 gr. Bag jævnt lysebrune ca. 30 min

Tips:
Salt kan udelades, hvis man drysser med flagesalt i stedet
Kan fryses
Der kan også tilsættes muskatnød eller purløg
Der kan drysses med fx sesam, nigella, birkes eller revet ost sammen med eller i stedet for  timian
Der kan drysses med revet ost lige når de er kommet ud af ovnen
Fyld gerne med paté og lidt syltet agurk, smøreost (rørt med krydderier eller hvidløg), tørret skinke og vagtelspejlæg, roastbeef og syltede løg eller salami efter bagning
Pynt evt med et grønt blad og bagte jalapeños- eller cherrytomatskiver, rucola eller en tynd skive radise og et purløgstrå
Fyldt med laksemousse
Dejen har også en rigtig god konsistens til eclairs
Undlad blot ost

Fyldt med laksepaté, lidt rogn og dild.
Bliver lidt salt, så osten skal ikke være særligt salt til dette fyld.