Blåbærmacaron

150 g mandelmel
150 g flormelis
55 g æggehvider
lilla pastafarve
150 g sukker
50 ml vand
55 g æggehvider
Ganache:
150 g hvid chokolade 35%
50 ml piskefløde
20 g blåbærpuré
10 ml citronsaft

Macaronbunde:
Sigt mandelmel og flormelis i en skål.
Tilsæt 55 g æggehvide og pastafarve, og rør godt sammen med en træspatel.
Bring sukker og vand i kog i en lille gryde og varm det op til 118 gr uden at røre
Pisk de resterende 55 g æggehvide stive i en røremaskine og hæld den 1118 gr varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle under piskning. Pisk videre til marengsen er sej og blank og næsten afkølet.
Vend lidt af marengsen i mandelblandingen så den bliver smidig og vend derefter forsigtigt resten i.
Kom dejen i en sprøjtepose med 5 mm, rund tyl og sprøjt små cirkler ud på bagepapir. (1,5 cm til minimacaron)
Bag 6-8 min ved 150 gr varmluft og lad dem køle helt af. Hold godt øje med bundene, mens de bager. De skal ud af ovnen, når de er næsten gennembagte men stadig smukt lilla.
Blåbærpuré:
Giv blåbærrene et hurtigt opkog og passer dem gennem en si, så kerner og hinder sies fra.
Ganache:
Smelt chokolade over vandbad og tag skålen af varmen.
Bring fløde, blåbærpuré og citronsaft til kogepunktet i en lille gryde og hæld det over chokoladen.
Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber til ganachen samler sig og går blank overflade. Stavblend herefter ganachen og køl 2-3 timer til den har sat sig.
Fyld ganachen i sprøjtepose med lille, rund tylle og sprøjt ganachen ud på halvdelen af bundene. Saml kagerne med resterende bunde.
Køl min. 24 timer, så de 'smelter' sammen.