Græskarboller med sigtet rugmel

10-12 boller

200 g lunkent vand
150 g kefir
100 g fintrevet græskar fx hokkaido
1 æg str. m/l
20 g flydende honning
15 g gær
150 g sigtet rugmel
350 g manitoba hvedemel
75 g letristede græskarkerner
12 g fint salt
lidt neutral olie til pensling
ekstra mel til formning
græskarkerner til drys

Hæld vand, kefir, revet græskar, æg og honning i en skål og rør gær ud heri.
Tilsæt resten af ingredienserne i dejen og ælt 7-10 min i manskine eller hånden til dejen er elastisk og slipper siderne af skålen.
Kom dejen i en skål smurt med neutral olie og hæv tildækket og lunt ca. 2 timer til næsten dobbelt str.
Vend dejen ud på mel- og græskarkerne-drysset bord og fuld forsigtigt dejens sidern ind til midten. Vend dejen om, så den glatte side kommer opad. Skær forsigtigt dejen i 10-12 stk og sæt dem direkte på bagepapir. Efterhæv 30 min.
Bag ca. 20 min ved 215 gr (200 gr varmluft) til de er gyldne og gennembagte. Køl lidt af inden servering.

Tip:
Græskar kan erstattes af rodfrugter, fx gulerod eller pastinak.