8 pers.
140 g mørk chokolade 70%
140 g usaltet smør
140 g sukker
5 æggeblommer
7 æggehvider
ca 20 g flormelis til pynt
ca. 40 g kakaopulver til pynt
ca. 80 g mørk chokolade til pynt
lidt ekstra smør til formen
lidt ekstra sukker til formen
Smør en springform, mousseform eller kagering på ca. 20 cm med et generøst lag blødt smør. Drys sukker rundt langs kanten af formen, så der lægger sig et jævnt lag af sukker på kanten og der ikke er sukker i bunden af formen.
Smelt chokolade, smør og halvdelen af sukker over vandbad ved svag varme eller i mikroovn. Rør i massen undervejs til den er helt smeltet og pisk massen sammen med piskeris, så den bliver homogen.
Tag skålen fra vandbadet og test at chokolademassen er ca. 35 gr = lidt varmere end lillefingeren.
Tilsæt æggeblommer en ad gangen og rør til massen igen er homogen.Pisk æggehviderne stive, men endelig ikke overpiskede og knoldede.
Vend forsigtigt æggehviderne i chokolademassen til der ikke er flere hvide pletter æggehvide.
Fordel nænsomt 2/3 af chokolademassen i formen og bag 30-40 min. ved 180 gr. Kagen hæver i ovnen men skal falde sammen, når den tages ud.
Køl kagen af - hurtigst i fryser.
Fordel forsigtigt resterende mousse i fordybningen i den bagte bund med en stor ske og glat forsigtigt ud.
Pak kage lufttæt og lad den sætte sig i fryseren min 4 timer eller gerne flere dage.
Inden servering laves chokoladespåner enten af tempereret chokolade eller skrabet af en chokoladeblok. Tag kagen ud af fryseren min en time før servering, drys med kakaopulver, frodel chokoladespåner og drys med flormelis.
Server gerne med appelsinfileter, syltet appelsinskal og vaniljeis.