4 dl hvedemel, 240 g
3.5 dl grahamsmel, 210 g
1 tsk salt
1,5 dl solsikkekerner, 75 g
1 dl hørfrø, 65 g
2 dl hindbær, 120 g
2 dl hele hasselnødder, 105 g
4 dl tykmælk eller 420 g skyr
1 tsk natron
1 dl mørk sirup, 140 g
Bland de to slags mel med salt, solsikkekerner, hørfrø, hindbær og hasselnødder i den store dejskål.
Rør tykmælk, natron og sirup sammen i en anden skål og hæld den i melblandingen. Rør forsigtigt det hele sammen til en jævn dej.
Hæld dejen i de to silikoneforme, og slå den lidt ned.
Bag brødet ca. 90 minutter ved 175 gr. Dæk evt. til med folie, hvis det begynder at blive for mørkt under den sidste del af bagetiden.
Køl af på rist, og lad hvile i et viskestykke mindst 4 timer inden servering.
Tip:
Hindbær kan erstattes med tørret frugt, f.eks. rosiner, abrikoser eller svesker.