Sprøde sugar cookies med tekst - bryllup

60 stk, 3 plader

275 g (kage)hvedemel
150 g smør i små tern
85 g sukker
korn fra 1 vaniljestang eller 1 tsk vaniljepulver
1 æggeblomme
Glasur:
æggehvide
flormelis
evt saft fra syltede rødbeder, frugtfarve el.lign.

Saml alle ingredienserne med hænderne, til det er godt blandet sammen (ælt det ikke for meget). Spæd evt med æggehviden, så dejen får en lækker konsistens. Pak dejen i film og køl 1 time.
Tag dejen ud af køleskabet og lad den hvile ved stuetemperatur i ca. 10 min. Rul herefter dejen ud til 3 mm tykkelse og stik kager ud.
Kom kagerne på plade med bagepapir. Husk en smule afstand imellem.
Bag ca. 10 min ved 180 gr / 170 gr varmluft, eller til de er let gyldne. Køl helt af.
Glasur:
Rør så meget flormelis i æggehviden, at glasuren får en lækker konsistens. Rør ca. 5 min til det bliver en sej, glat masse.
Kom glasuren i sprøjtepose - evt. med passende tyl - og pynt kagerne.

Tip:
Er også godt til kagestempler.