Cupcakes med hindbær

 150 g optøede hindbær
saft af 1 lime
150 g blødt smør
150 g sukker
1 tak vaniljesukker
3 æg
100 g (fuldkorns)rismel
100 g mandelmel
1 tsk bagepulver
50 g karamelliseret mælk
12-16 friske hindbær (1 stk pr. cupcake)

Marcipanfrosting:
3 blade husblas
5 dl piskefløde
175 g revet marcipan
150 g finthk, hvid chokolade
Skovsyreblomster til pynt

Kog hindbær op med limesaft og køl af.
Pisk smør, sukker og vaniljesukker lyst, pisk æg i et ad gangen og pisk efter hvert æg.
Sigt mel og bagepulver i dejen, tilsæt opkogte hindbær og vend det hele sammen.
Fyld karamelliseret mælk i en sprøjtepose, sprøjt den i den friske hindbær, fordel bærrene i cupcakeforme og hæld dejen over.
Bag 12-15 min ved 175 gr varmluft. Køl af på rist.

Frosting:
Læg husblas i blød i koldt vand.
Varm fløde og marcipan op til kogepunktet og hæld det over chokolade ad tre omgange til ensartet masse.
Vrid vand af hisblas, smelt den i den varme chokoladeblanding under omrøring og køl af. Den er klar, når den er under 5 gr.
Pisk frosting op så den får konsistens som fast flødeskum.
Fyld den i sprøjtepose med tyl og sprøjt toppe på kagerne.
Pynt med skovsyreblomster.

Kagerne virker ufærdige efter 15 min. men bliver lidt tørre med 5 min ekstra, så måske skal de ikke have længere alligevel

Tip:
Brug evt. 1/4 fudge pr. cupcake i stedet for karamelliseret mælk