Fladbrød - nem opskrift på de flade arabiske brød

8 stk.

250 g lunkent vand 
30 g gær 
150 g yoghurt naturel
50 gram durum mel
400 g hvedemel, gerne Manitoba
1 tsk salt 

Kom vand i en skål og smuldr gæren ud. Rør gæren helt ud.
Tilsæt (evt. stuetempereret) yoghurt. Rør den ud.
Tilsæt durum- og hvedemel, og hold gerne lige lidt tilbage. Kom også salt i.
Rør dejen sammen og tilsæt mel til en middelfast dej, der hverken er for blød eller hård.
Ælt godt igennem.
Dejen virkes op, og lægges tilbage i skålen. Læg et viskestykke over og hæv til dobbelt størrelse et lunt sted cirka en time til halvanden.
Virk igen dejen op og del dejen i otte lige store stykker, der skal veje lige omkring 100 gram pr. styk.
Tril til boller, som rulles ud til fladbrød med en diameter på cirka 18-20 centimeter.
Varm en pande op uden fedtstof. Bag ved en varme på 7 på en skala fra 1-9.
Når panden er varm kommes et af de flade brød på, og derefter er det blot at bage dem cirka to minutter og 30 sekunder på hver side. Brødene er færdige når de har brune pletter.

Ville blive virkeligt lækkert med hvidløg og / eller krydderier i.