Pund til pund kage med citron

10 pers.

250 g blødt smør
250 g sukker
250 g hvedemel
4 æg
2 tsk vaniljesukker
0,5 tsk natron
1 tsk. bagepulver
2 spsk creme fraiche
1 citron
Glasur:
250 g flormelis
vand
revet citronskal til pynt

Pisk blødt smør med sukker og vaniljesukker til det er luftigt.
Tilsæt æg ét af gangen og pisk det godt sammen.
Bland hvedemel, natron og bagepulver i en skål.
Vend citronsaft og skal i æggeblandingen.
Vend skiftevis creme fraiche samt de tørre ingredienser i til en ensartet dej.
Smør en form (25×25 cm) med smør eller beklæd med bagepapir.
Fordel dejen i formen.
Bag kagen ca. 30 minutter ved 190 gr. Begynd at holde øje med den efter 25 minutter.
Tjek om den er færdig med en strikkepind.
Tag kagen ud og lad den køle en smule af.
Rør glasur sammen af flormelis og vand. Tilsæt lunkent vand lidt efter lidt til du har en tyk glasur. Hvis den er blevet lidt for tynd, så tilsæt lidt ekstra flormelis.
Fordel glasuren udover kagen. Lad den sætte sig.