Jordbær- og hindbærkrans

100 g smør
500 g hvedemel
1 tsk vaniljesukker
3,5 dl mælk
50 g gær
1 æg
Fyld:
1 dl jordbærsyltetøj
1 dl hindbærsyltetøj
1 æg til pensling

Smuldr smør i mel. Varm mælk op til lillefingervarmt og opløs gær heri. Tilsæt æg.
Tilsæt mel og vaniljesukker lidt efter lidt. Ælt dejen let og hurtigt indtil den slipper skålen. Hæv lunt og tildækket ca. 1 time.
Bland de to slags syltetøj. Rul dejen ud til et rektangel og smør syltetøj over. Rul sammen til en pølse og læg den på køkkenbordet med samlingen nedad. Del på langs med en skarp kniv og sno begge dejstykker. Sno dem nu sammen så snitfladen vender opad og form dejen til en krans.
Læg på plade med bagepapir og hæv lunt og tildækket ca. 45 min.
Pensl med sammenpisket æg og bag midterst ved 200 gr. 20 min.
Afkøl på rist.
Pynt evt med friske bær.

Tips:
Kan pyntes med glasur inden servering.
Fryseegnet, dog uden glasur