120 g kogende vand
160 g mel
200 g sukker
50 g kakao
1 tsk pulverkaffe
½ tsk bagepulver
½ tsk natron
½ tsk salt
120 g tempereret creme fraiche 18
75 g vegetabilsk olie
2 store, tempererede æg
1 ½ tsk vaniljeekstrakt
Karamel:
180 g sukker
200 g piskefløde
50 g smør
Et knsp salt
Smørcreme:
150 g blødt smør
50 g karamel + ekstra til at dryppe på toppen
330 g flormelis
1 tsk vaniljeekstrakt
1-2 spsk sødmælk
Start med at koge vand og afvej vandet, så det kan køle lidt af, mens de andre ingredienser forberedes.
Sigt alle de tørre ingredienser sammen i en stor skål. Rør rundt for at blande alt.
Tilsæt alle våde ingredienser, inkl kaffe opløst i vand, i en anden skål, og pisk dem sammen med elpisker, til de er blandet.
Hæld langsomt de våde ingredienser i de tørre, mens du forsigtigt rører det hele sammen. Sørg for, at der ikke er nogen klumper tilbage i dejen.
Fordel dejen i de 16 kageforme, og bag 20-23 min. ved 160 gr.
Køl af 10-15 min i formen og derefter på rist.
Karamel:
Mens cupcakes bages, laves karamel.
I en lille gryde smeltes sukker langsomt ved lav/middel varme, indtil det er gyldenbrunt. Opvarm samtidig den fløde i en anden lille gryde, til den begynder at boble.
Tilsæt den opvarmede fløde, når sukkeret er blevet gyldenbrunt. Det vil boble kraftigt op, så pas på fingrene. Rør konstant, indtil det har samlet sig.
Sluk for varmen, og tilsæt smør og en knivspids salt. Rør rundt, indtil smørret er smeltet ind i karamellen. Kom den over i en lav skål, så den kan køle hurtigere af, og lad den køle af på køl. Det tager ca. 30 minutter til 1 time, før den har stuetemperatur.
Topping:
Når cupcakes og karamel er kølet af, skal du lave smørcremen.
Start med at piske smør og 75 g af den hjemmelavede karamel i skålen med elpisker s i 2 minutter på medium hastighed. Skrab siderne af skålen ned, og bland i yderligere 1 minut.
Tilsæt sigtet flormelis i 2 portioner ved lav hastighed, indtil hver tilsætning er helt inkorporeret. Tilsæt vaniljeekstrakt og mælk, og bland det i. Skrab siderne af skålen ned, og bland i 2 minutter på lav/middel hastighed.
Pisk herefter godt i hånden med en dejskraber for at sikre, at luftboblerne i smørcremen fjernes.
Kom smørcremen i en sprøjtepose med en stor stjernetylle, f.eks. Wilton 1M.
Samling:
Brug enden af en sprøjtetylle eller en smørkniv til at grave kernen ud af cupcaken, så du kan lave en fordybning til karamellen.
Kom karamellen i midten af cupcaken og sprøjt derefter smørcremen ud på cupcaken.
Dryp eventuelle rester af karamel over smørcremen, og pynt med kagekrummer fra kagerne.
Servér den på dagen, men den kan også holde sig et par dage på køkkenbordet i en lufttæt beholder.
Tips:
Kom karamellen i midten af cupcaken og sprøjt derefter smørcremen ud på cupcaken.
Dryp eventuelle rester af karamel over smørcremen, og pynt med kagekrummer fra kagerne.
Servér den på dagen, men den kan også holde sig et par dage på køkkenbordet i en lufttæt beholder.
Tips:
Mon det ikke er godt med chokolade-chips i dejen.