Vandbakkelser med orange- choko-fyld (fastelavnsboller)

I stedet for at bruge fyldetylle kan bakkelserne flækkes og fyldes
30-35 stk.

Chokolademousse:
300 ml piskefløde
120 g mælkechokolade
Skal fra 1/2 appelsin eller hel mandarin

Vandbakkelsesdej:
100 ml sødmælk
100 ml vand
100 g smør
1 tsk sukker
1 nip flagesalt
100 g hvedemel
3 sammenpiskede æg

Kiksedej:
100 g koldt smør
100 g hvedemel
100 g sukker

Start med chokolademousse:
Varm fløde op i en gryde. Tag af varmen, kom chokolade i, og lad det smelte helt. Rør appelsinskal i og stil det på køl et par timer.
Vandbakkelser:
Kog mælk, vand, smør, sukker og salt i en gryde. Tag den af varmen, og sigt hvedemel heri. Rør rundt, til dejen er homogen. Sæt gryden tilbage på varmen og ‘kog’ melsmagen væk i et par minutter. Kom dejen i en skål og afkøl til fingervarm.
Kom sammenpisket æg i dejen lidt efter lidt, mens du rører godt sammen. Dejen skal være glat og homogen. Kom den på en sprøjtepose med rund tylle.
Sprøjt dejen ud på bagepapir med 3 cm i diameter. 
Kiksedej:
Ælt ingredienserne sammen til kiksedejen, rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Stik små cirkler á 3 cm i diameter, og placer dem oven på vandbakkelserne.

Bag ca. 15 minutter (jeg skulle mere end fordoble bagetiden) (hold øje) ved 175 grader, til de er gyldne. Køl helt af.

Pisk chokoladeblandingen til en luftig mousse, kom den i en sprøjtepose med fyldetylle. Lav et lille hul i bunden af hver vandbakkelse, og fyld kagerne op med moussen. Anret og drys evt. med flormelis eller kakao. Chokolademoussen både smagte og virkede vandet. Flødeskum med kakao, vaniljesukker og orange smagte bedre.
Resterne af kiksedejen kan bruges til småkager.
Tril ca. 1,5 cm kugler og bag 8-9 min ved 175 gr.

Tips:
Sødmælk og vand kan erstattes af skummetmælk evt. med en lille sjat fløde i.
Tegn cirkler på bagepapirets, og vend det, så tuschen ikke smitter af.