Marmorkage

16 skiver

200 g blødt smør
200 g sukker
1 tsk vaniljesukker
3 tsk reven appelsinskal
4 æg
200 g hvedemel
3/4 tsk bagepulver
1 dl mælk
100 g marcipan
4 spsk kakao

Rør smør, sukker, vaniljesukker og appelsinskal sammen og rør 1 æg i ad gangen. Rør hvedemel blandet med bagepulver i. Riv marcipan, rør den i mælk og rør det i dejen.
Tag 1/3 af dejen over i en anden skål og rør kakao i den portion.
Hæld den lyse dej i en smurt 1,5 l form, hæld kakao-dejen i og rør dejene sammen uden de blander sig helt.
Bag nederst 50-60 min ved 175 gr. Tjek med spyd og kagen er bagt og køl af.